Vold i nære relationer er ikke altid synlig. Den efterlader ikke nødvendigvis blå mærker, og den foregår ikke altid gennem slag eller fysisk magt. Vold kan også bestå af trusler, ydmygelser, kontrol, isolation, seksuelle krænkelser, økonomisk styring eller en gradvis begrænsning af et andet menneskes frihed.

Vold i nære relationer kan forekomme mellem nuværende eller tidligere partnere og mellem andre familiemedlemmer. Både kvinder og mænd kan blive udsat for vold, og børn kan være direkte udsat eller påvirkes ved at overvære eller leve med vold i hjemmet.

Fælles for volden er, at den finder sted i en relation, hvor der burde være tryghed og tillid. Netop derfor kan den være særligt vanskelig at erkende, tale om og bryde ud af.

Vold i nære relationer er et omfattende problem

Det præcise antal mennesker, der udsættes for vold i nære relationer, kendes ikke. En væsentlig del af volden foregår skjult og kommer aldrig nødvendigvis til myndighedernes eller hjælpesystemets kendskab.

Social- og Boligstyrelsen henviser til et estimat fra VIVE om, at omkring 82.000 kvinder og 43.000 mænd årligt udsættes for partnervold i Danmark. Vold i nære relationer er dermed ikke et problem, der kun rammer en lille gruppe mennesker, men en betydelig samfundsmæssig udfordring.

Tallene fortæller samtidig kun en del af historien. Vold kan være forbundet med skam, frygt, afhængighed og tvivl, og det kan være svært for den udsatte selv at sætte ord på det, der sker.

I 2025 gennemførte Lev Uden Volds nationale hotline 9.530 rådgivningssamtaler. 5.586 mennesker udsat for vold modtog rådgivning, og i 2.735 samtaler blev der fortalt om børn i hjemmet, hvor volden foregik. Mere end otte ud af ti samtaler med voldsudsatte handlede blandt andet om psykisk vold.

Vold er mere end fysisk vold

Når vi taler om vold, tænker mange først på slag, spark og andre fysiske overgreb. Men vold i nære relationer kan antage mange forskellige former, og flere former kan eksistere samtidig.

Psykisk vold

Psykisk vold kan blandt andet bestå af gentagne ydmygelser, nedgørelse, manipulation, trusler, intimidering, isolation og kontrol.

Det kan eksempelvis være en partner, der gradvist bestemmer, hvem du må se, hvor du må gå hen, hvordan du skal opføre dig eller får dig til konstant at tvivle på dig selv.

Psykisk vold kan udvikle sig gradvist. Derfor kan det være vanskeligt at identificere et bestemt tidspunkt, hvor relationen ændrede karakter.

Det afgørende er ofte ikke en enkelt konflikt eller ubehagelig bemærkning, men et mønster over tid, hvor magtforholdet bliver ulige, og den ene persons handlefrihed gradvist begrænses.

Fysisk vold

Fysisk vold kan være slag, spark, skub, fastholdelse, kvælertag eller andre fysiske handlinger, der skader, skræmmer eller kontrollerer et andet menneske.

Fysisk vold kan være alvorlig og i nogle tilfælde livstruende.

Social- og Boligstyrelsens undersøgelse blandt mennesker, der havde søgt hjælp på krisecentre eller ambulante tilbud, viste, at 97 procent af kvinderne og 89 procent af mændene havde været udsat for psykisk vold. Størstedelen havde også oplevet fysisk vold.

Blandt de personer i undersøgelsen, som havde været udsat for fysisk vold, havde næsten halvdelen af kvinderne og omkring hver tredje mand oplevet meget grove former for vold såsom kvælningsforsøg eller angreb med kniv eller skydevåben.

Seksuel vold

Seksuel vold kan blandt andet være seksuelle handlinger, som en person presses, manipuleres eller tvinges til at deltage i.

At være gift, kærester eller have haft sex tidligere betyder ikke, at der automatisk er samtykke til sex. Retten til egen krop gælder også i nære relationer.

Økonomisk vold

Økonomisk vold handler om at bruge økonomi som et middel til kontrol.

Det kan eksempelvis være, at en partner kontrollerer alle pengene, begrænser adgangen til egne midler, forhindrer den anden i at arbejde, optager gæld i den andens navn eller kræver detaljeret dokumentation for alle køb.

Økonomisk afhængighed kan samtidig gøre det vanskeligere at forlade en voldelig relation.

Digital vold og kontrol

Telefoner, sociale medier og digitale tjenester kan også anvendes som redskaber til kontrol.

Det kan blandt andet handle om overvågning af telefonen, krav om adgang til beskeder og passwords, konstant kontrol af hvor personen befinder sig eller digital chikane og trusler.

Digital kontrol kan betyde, at den udsatte oplever, at der ikke findes noget sted, hvor vedkommende reelt er alene eller fri for overvågning.

Når kontrollen bliver en del af hverdagen

Et vigtigt kendetegn ved mange voldelige relationer er kontrol.

Det kan begynde med noget, der umiddelbart opleves som omsorg eller jalousi:

“Hvorfor skal du være sammen med dem?”

“Jeg bliver bare bekymret, når du ikke svarer.”

“Hvis du virkelig elskede mig, havde du ikke behov for at gå ud.”

Over tid kan grænserne flytte sig.

Man begynder måske at ændre sin adfærd for at undgå konflikter. Man ser færre venner. Man fortæller ikke længere andre, hvad der sker derhjemme. Man bliver opmærksom på den anden persons humør og forsøger konstant at undgå at gøre noget “forkert”.

Når frygt, kontrol og tilpasning bliver en del af hverdagen, kan det være tegn på en usund eller voldelig relation.

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol kan have nogle af de samme mekanismer, men forekommer ofte i en bredere familiemæssig eller social sammenhæng.

RED Center mod æresrelaterede konflikter beskriver negativ social kontrol i forbindelse med æresrelaterede konflikter som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad begrænser et menneskes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder af hensyn til familiens ære.

Det kan blandt andet komme til udtryk gennem:

• overvågning af telefon, mail eller sociale medier

• krav til påklædning

• begrænsninger i forhold til venner og fritidsaktiviteter

• kontrol med valg af kæreste eller ægtefælle

• begrænsning af uddannelses- eller karrierevalg

• søskende eller andre familiemedlemmer, der bliver bedt om at overvåge personen

• følelsesmæssigt pres, skyld og skam

• trusler om udstødelse fra familien

• psykisk eller fysisk vold.

Negativ social kontrol skal ikke forveksles med almindelige regler, forventninger eller uenigheder i en familie. Det centrale er graden af kontrol og de konsekvenser, der følger, hvis personen forsøger at træffe sine egne valg.

Æresrelaterede konflikter

Negativ social kontrol kan indgå i æresrelaterede konflikter.

Her kan kontrollen være knyttet til en forestilling om, at den enkeltes handlinger påvirker hele familiens ære og omdømme.

Det kan eksempelvis handle om valg af partner, seksualitet, skilsmisse, uddannelse, venner, påklædning eller ønsket om at leve på en anden måde end familien forventer.

En vigtig forskel fra mange andre former for partnervold er, at æresrelateret vold og kontrol kan involvere flere personer. Det kan være forældre, søskende, ægtefælle, svigerfamilie eller et bredere netværk, som deltager i eller understøtter kontrollen.

Det betyder også, at det i nogle situationer kræver særlig rådgivning og sikkerhedsplanlægning at bryde med kontrollen.

Hvorfor er det så svært at gå?

Udefra kan spørgsmålet virke enkelt: Hvorfor går man ikke bare?

Virkeligheden er ofte langt mere kompleks.

En person kan stadig elske sin partner. Der kan være fælles børn. Man kan være økonomisk afhængig. Man kan være bange for, hvad der sker, hvis man forlader forholdet. Man kan frygte at miste sin familie eller sit netværk.

Efter langvarig psykisk vold kan man også være blevet så nedbrudt, at man tvivler på sin egen vurdering af situationen.

Derfor handler hjælp ikke kun om at sige til et menneske, at vedkommende skal gå. Det handler også om at skabe sikkerhed, støtte, muligheder og et sted, hvor personen kan begynde at genfinde kontrollen over sit eget liv.

Børn påvirkes også af volden

Vold i hjemmet berører ikke kun de voksne.

Børn kan være direkte udsat for vold, men de kan også påvirkes alvorligt af at se, høre eller på anden måde leve med vold mellem voksne omkring dem.

Derfor er det vigtigt at fortælle om børnene, når man søger rådgivning eller hjælp. Et barns behov for beskyttelse og støtte skal altid tages alvorligt.

Du behøver ikke være sikker på, at det er vold

Det kan være svært at sætte ordet “vold” på sin egen relation.

Måske tænker du:

“Det er jo ikke så slemt.”

“Han eller hun slår mig jo ikke.”

“Vi har bare et svært forhold.”

“Det sker kun, når vi skændes.”

“Jeg ved ikke, om jeg overdriver.”

Du behøver ikke have svaret på forhånd for at søge rådgivning.

Hvis du føler dig bange, kontrolleret, nedbrudt eller begrænset i en nær relation, er det i sig selv en god grund til at tale med nogen om din situation.

Krisecenter – når du har brug for beskyttelse

Hvis du er udsat for vold i en nær relation og ikke kan opholde dig sikkert i dit hjem, kan et krisecenter være en mulighed.

Efter servicelovens § 109 omfatter krisecentertilbud personer udsat for vold i nære relationer. Reglerne blev ændret i 2024, så bestemmelsen ikke længere alene omfatter kvinder. Både kvinder og mænd kan således have adgang til krisecentertilbud.

Formålet med et krisecenterophold er blandt andet at tilbyde beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning og hjælpe den voldsudsatte og eventuelle medfølgende børn mod en selvstændig tilværelse uden vold.

Det er vigtigt at vide, at volden ikke behøver at være fysisk, før et krisecenter kan være relevant.

Du behøver heller ikke først at få en henvisning fra din kommune. Det er krisecentrets leder, der træffer afgørelse om optagelse.

Lev Uden Vold har en national oversigt over ledige pladser på kvinde- og mandekrisecentre i hele Danmark. Du kan ringe anonymt og gratis til den nationale hotline på 1888, som er åben døgnet rundt. Rådgiverne kan blandt andet hjælpe med at finde ud af, hvor der er en ledig krisecenterplads.